Bomlift udlejning

Bomliften kommer i mange udgaver

Næsten alle typer af opgaver kan klares med en bomlift. Liften er nemlig designet til at kunne køre rundt i fuld arbejdshøjde, og det er den største fordel ved denne type lift. Mange af vores bomlifte har også 4x4 til terrænkørsel. Derudover kan man som regel nå langt ud til siderne med liften, og du kan derfor komme godt omkring med en bomlift. Bomlifte stiller dog store krav til underlaget, som skal kunne tåle en større vægt. Liftene har ikke støtteben, og de vejer derfor en del mere end for eksempel trailerlifte.

Hos MJLift har vi forskellige typer af bomlifte, hvor nogle er mere gavnlige til nogle arbejdsopgaver frem for andre. Vi kan bl.a. tilbyde knækarmslifte og teleskoplifte, som du kan læse mere om nedenfor.

I vores udlejning af bomlifte kan du både finde eldrevne og dieseldrevne lifte. Hvilken type, der er bedst for dit erhverv, afhænger meget af hvilken slags arbejdsopgaver, der skal udføres. Det er f.eks. en fordel at vælge dieseldrevne bomlifte til arbejdsopgaver udendørs. Eldrevne bomlifte kan nemt bruges indenfor, hvor man har et jævnt underlag.

 

Lej en knækarmsbomlift

En bomlift med knækarm er ideel, hvis du har brug for at kunne komme op i højden og udføre arbejdsopgaver. Hvis dit erhverv eksempelvis ofte udfører facadearbejde eller el-relaterede arbejdsopgaver, er det optimalt at bruge en knækarmsbomlift.

Med knækarmen får du stor fleksibilitet, fordi du kan komme til 360 grader fra liftens position. Liften er derfor et godt valg, hvis du har brug for en lift, der skal kunne klare forefaldende renoveringsarbejde i højden.

 

Leje af teleskopbomliften

En bomlift med teleskop kan bruges til mange forskellige opgaver udendørs. Med teleskopbommen har du mulighed for at varetage opgaver i store højder på den vandrette udhæng. Det vil altså sige, at du højner arbejdssikkerheden for medarbejderne, der skal udføre arbejdsopgaver i højden.

De fleste bomlifte med teleskop er udstyret med en arm, der gør det muligt at foretage justering – uden at skulle flytte på hele armen.

 

Nå den rette højde med den rette bomlift

Bomlifte findes i flere forskellige udgaver afhængigt af, hvor højt du skal op. Hos MJLift har vi et stort udvalg af bomlifte, og hvis vi ikke har den lift, som du har brug for at leje, så skaffer vi den gerne hjem til dig.

Er du usikker på, hvilken lift du skal bruge til dit arbejde, så hjælper vi dig også gerne med at finde den rette. Vi har mere end 10 års erfaring i branchen og dermed et rigtig stort kendskab til de forskellige modeller, og hvornår det er mest optimalt at bruge de forskellige lifttyper. Vi tilbyder liftudlejning til virksomheder i København, Nordsjælland og det øvrige Sjælland.

 

Rådgivning, når du skal leje en bomlift

Skal du bruge en selvkørende bomlift, så står vi klar til at hjælpe dig. Vi udlejer lifte på både dags- og månedsleje, ligesom vi også sælger brugte og nye lifte til både private og erhvervskunder. Det er derfor værd at kontakte MJLift, næste gang du har brug for at leje en bomlift. Ring til os på tlf. 70 25 74 14 eller send en mail til kontakt@mjlift.dk.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker sparring i forbindelse med liftudlejning. Med den rigtige bomlift bliver arbejdsopgaver meget nemmere og mere sikre at udføre.

Danmarkskort Hundested MJ Lift A/S

UDVIKLET AF: SØGEMEDIER A/S - COOKIEPOLITIK